15. DECEMBER
Matt. 11,6: »Og salig er den, der ikke forarges på mig.«
Store mængder af folk var strømmet ud til Johannes og blevet ramt af hans forkyndelse. De havde bekendt deres synder og havde ladet sig døbe af ham. — Også Jesus vor kommet til Johannes for at lade sig døbe. Og da Han blev det, havde Himlen pludselig åbnet sig og en røst havde lydt:
»Denne er min søn, i ham har jeg velbehag — hør ham!«
Dengang var Johannes ikke i tvivl. Han var overbevist om at Jesus var den ventede Messias. Men nu bliver han overmandet af tvivl: Har han taget fejl?
Jesus ved godt, at Han ikke giver et klart og uimodsigeligt »bevis« på, at Han er den ventede. Derfor føjer Han til sin hilsen: »Og salig er den, der ikke forarges på mig! «
Forargelsens mulighed, at lade tvivl blive til vantro og frafald, var til stede for Johannes. Det er også til stede for os, når vi rammes af tvivl og ulykke.
Johannes gjorde det rigtige: Han lod ikke blot stå til! Han opsøgte Jesus. For den ægte tvivl vil kende det rette
svar. Vantroen derimod ønsker ikke at kende det sande svar. For så skal den vantro jo bøje sig og tro!
Jesus vil ikke blot have vores glatte viden, sådan som vi ved, at to og to er fire. Han vil have vore hjerter! Fyldte som de kan være af tro og tak eller tvivl og bøn. — Og derfor får vi i den tredje adventsuge udfordringen: »Salig er den, der ikke forarges på mig!«Vælg ikke Jesus fra i forargelse over Hans ringhed!
Men det »salige« er netop også: At tro og takke Ham, selv i tvivlens og nødens vanskelige dage. Adventstidens og jule- tidens glade påstand er: Jesus er Guds Frelser til hele verden! Og du betyder lige så meget for Ham, som Johannes Døber gjorde!

Du skal ej heller klage,
at du ham ej kan få,
han kommer selv at tage
dig ud af jammers vrå ...
(fra DS 86,6)