8 . DECEMBER
Luk 21,29-31: »Se på figentræet og alle de andre træer.
Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær.

Ikke bare frygten for den store verdens undergang, men ogsåfrygten for min egen lille verden kan blive ubærlig.
hvad hvis det hele tages fra mig, mine kære, ja, mit eget liv? — Det kan være så fristende at flygte og fortrænge dette frygtelige.
I det duer bare ikke altid at ville fortrænge. Vi skal være vågne og vedkende os vores frygt. Det er sund realisme. — Men vi har brug for noget mere! Det skal vi høre om i
anden adventsuge.
Tegn og trusler, som ængster os, vil Jesus have os til at se i Guds nærheds lys! Lær af naturen! siger Jesus. Af forårsknoppernes løfte om sommer! Lige så sikkert er det, at Guds rige kommer efter de mørke og frygtelige rystelser, som kan ramme både os og vort samfund!
Dette løfte må vi aldrig glemme. For glemmer vi at tolke tidens tegn og trusler i lyset af Guds riges nærhed, da dør vi på forhånd.
Anden adventsuges hovedsag er: Kristus overlader os ikke til os selv i de onde dage. Han vil stå os bi! Vi skal ikke dåne under verdens og livets trusler, men løfte vore hoveder i tillid og bøn til Gud!
Dette at verden skal forgå, gør det gode i livet endda mere dyrebart for os. Det gode er nemlig en forsmag på den fuldkomne godhed i Guds riges. En forventning som hjælper os til at komme igennem de smertefulde ting undervejs og kæmpe den kamp, der er vores.
Det andet lys i adventskransen minder os om, at Jesu lys vil sprede ondskab ens mørke — og en dag få det til helt at forsvinde. Den dag vi skal se Ham komme i herlighed!

Lad kun bruse verdens hav!
Lad kun kastes verdens grav!
Med vor frelser, verdens dommer,
følger evig sol og sommer.       
(fra DS 279)