5. DECEMBER
L uk 4.18: »Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger...«
Jesus prædiker forjættende: Godt budskab til fattige; frigivelse for fanger! Hvor gør det dem godt i Nazaret, når Jesus entager profeten Esajas’ opmuntrende ord i en for landet mørk tid. — Ja, og hvor gør det også os godt igen at høre det gode adventsbudskab!
»Godt budskab til fattige«: Ingen af os er materielt fattige i sammenligning med dem i Nazaret. Men fattigdom kan snige sig ind ad andre sprækker. Du kan blive fattig, hvis du mister den, du elsker, eller hvis din ellers trygge velstand pludselig ikke siger dig noget. Du kan føle dig fattig, når ting mislykkes for dig, eller når andre får de venskaber, du åbenbart ikke formår at skabe. — Ind i din fattigdom lyder nu det gode budskab: Jesus vil ikke lade dig alene med din fattigdom! Jesus vil bruge dig i sit riges arbejde med det, du dog er rig på. Til at glæde andre!
»Frigivelse for fanger« prædiker Jesus — i lyset af den gamle praksis med gældsfængsel og arbejdslejre for krigsfanger. Heller ikke sådanne fanger er vi. Men du kan være fanget af opgivelsens ånd: Ingenting nytter eller bliver anderledes! Eller du kan være fanget af destruktive vaner. Til dig »fangne» lyder det nu: Husk, Jesus vil lukke døren op for dig! Bed Ham ind i dit liv, gå ind i det nye år sammen med Ham! Så må du altid være i Hans nærhed, hvor du kan ånde frit!
Advent er en glad tid, fordi Jesus har opfyldt profetens ord og lukker frihedens rige op for os. Men advent er også bodstid, hvor vi skal bede os ud af selvforskyldt armod og fangenskab.

Jeg hjertets dør vil åbne dig,
o Jesus, drag dog ind til mig!
Ja, ved din nåde lad det ske,
at jeg din kærlighed må se!  
   (fra DS 84,6)