2. DECEMBER
Matt 21,4-5: »Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: ‘Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.«

Himlen og Han ventede på det gunstige øjeblik. Inden Han kom som forudsagt af profeten. Himlenes Herre blev en af os ved at lægge sin kongemagt ned på et simpelt æsel. For ikke at blænde os med sin herlighed, men lyse sandt og kærligt for os, så vi kan finde vejen hjem til vor Skaber igen.
»Sagtmodig« kommer Han. Æselridtet viser Hans ærinde. Ligesom krybben; og vaskefadet, hvor Jesus nedværdiger sig til at vaske disciplenes fødder; og korset og det lånte gravkammer. Fordi du betyder så meget for Ham, er Han villig til at give afkald på sin magt og blive som de fattigste og mest fornedrede blandt os.
Så mange ting og tanker og traditioner kappes om at fylde adventsugerne for os. Ikke desto mindre påstår vi i den kristne kirke med stor alvor og glæde, at det er Ham på æselet, det drejer sig om! Ja, at det er livet om at gøre — og evigheden med! — at vi tager imod Ham som vores konge!
En dag skal vi jo alle møde Ham ansigt til ansigt. Frelserkongen kommer igen. En dag skal Himlen nemlig åbne sig, og da skal der komme en majestætisk rytter på en hvid hest. Da skal der være kongeoptog, Jesus midt i sit folk. Kristus vil overvinde al ondskab, og Guds rige skal komme i kraft.
Derfor skal vi lade advent gå os under huden til forundring, tro og tak. For det, som profeten forudsagde, og som blev en synlig virkelighed i verden, da Jesus red på æslet, det ser Han først opfyldt, når du og jeg tænder lys i kirken og i vore hjem for at ære og tjene Ham.

Op, Zion! Læg din enkedragt,
ifør dig lysets brudepragt!
Strø palmer for hans fødders gang,
og mød din skat med frydesang
(fra DS 75,7)