4 dec
luk 4,16: »På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op.«
 Traditioner taler stærkt i adventstiden, og gode traditioner skal vi værne om. Også Jesus havde en god tradi11011: lian havde som »sædvane« at tage del i den ugentlige gudstjeneste. Lad os have den samme sædvane! En sådan søndagstradition fører os nemlig rundt i alt det, som Jesus gjorde og giver os til livet — og evigheden. Med de nyopdagelser og overraskelser, dét giver os undervejs.
Nazarets indbyggere fik i hvert fald en overraskelse den sabbat, hvor de havde inviteret Jesus til at prædike i sin hjemsynagoge. Så forjættende Han kunne prædike: Godt budskab til mennesker af alle slags
Jøderne i Nazaret var gået til gudstjeneste, som de plejede. For sabbatten frydede dem, ligesom advent fryder os. Men så vender deres stolthed over deres bysbarn Jesus til forargelse! Folk var kommet for at høre det kendte, men Jesus gik videre: Jeg er den, som bringer alt dét frydefulde til jer, som Esajas profeterede om! I mig skal I møde Guds løfter! — Sikke noget snak! tænker de og bliver rasende.
Sådan må det ikke gå for os, når vi nu får repeteret det gammelkendte om advent- og juleforberedelser! For Jesus vil mere end læses op og repeteres. Han siger også nu: I dag vil jeg, at det skal gå i opfyldelse hos jer!
Vi har nok alle vore yndlingsord og kæpheste i Guds Ord. Og godt dét! Men Jesus vil have os til at høre andet og mere i det bibelske budskab! Det må vi ikke blive irriteret over. Tværtimod skal vi lade Ham minde os om sider i Guds Ord og i vort eget liv, vi trænger til at få vendt på ny.
For da kan din gode sædvane blive til endnu bedre nye
vaner!
Vær velkommen, du min fred,
dig ske tak i evighed!
Drag, o Jesus, ind til mig,
vejen selv du bane dig!        
(fra DS 80,3