10 . DECEMBER
Matt 25,2-3: »Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander.«

Der er noget, andre ikke kan gøre for os! De fem kloge brudepiger kan ikke bebrejdes, at de er ukærlige, fordi de ikke deler deres olie med de fem tåbelige. Det kan nemlig slet ikke lade sig gøre! Vi skal personligt have fyldt på af Kristi evangeliums »olie«.
Anden adventsuge vil lægge os på sinde ikke at leve livet »på anden hånd»! — I den kristne menighed gør vi meget for hinanden med forbøn, oplæring, omsorg. Men der er altså noget, du selv skal gøre, og jeg selv skal gøre: Det er at have forventningens og tålmodighedens »olie» på vores »livslampe«! Sådan at vi er parate den store dag, hvor Jesus kommer for at tage os med ind i den evige festsal.
Spørgsmålet er derfor aldrig, »hvor lidt» kristendom vi kan nøjes med og så dog slippe indenfor. Tværtimod! Vi skal holde troens og håbets »reservekande» fyldt godt op. Det får vi ved bestandig at få fyldt på af Guds Ord, af nadverens tilgivelse, af bøn og lovsang. — Vi har olie nok i reservekanden selv i åndeligt sløve tider i vort liv, når vi holder fast ved andagten i vore hjem og ved ugens hellige time i kirken! Da bæres vi, når der kommer krisetider for os — og allervigtigst. Vi har tilstrækkeligt, når kaldet pludselig lyder til at bryde op fra livet for at møde Herren.
Vi kan ikke leve på »anden hånd». For der er noget, som ikke kan deles. Men der er nok af det til os alle sammen! Vi skal blot lade Kristi kirke fylde os godt op med troens reserver.
Anden adventsuge vil derfor sige os: Nu er tiden at vende om fra sløvhed til vagtsomhed og kirkens fyldte kander

Gør, Jesus, snart en ende
på dines hårde strid,
og lad min lampe brænde
til min forløsnings tid!            
(fra DS 271,5)