1. DECEMBER
Rom 13,11-12: »I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Natten er fremrykket, dagen er nær «

Vi bliver fyldt af særlig stemning. For nu åbner vi sind og hjem for nogle uger, som er anderledes end årets andre. Selv om vi kender dem så godt.
Nogle opfatter gentagelser som kedelige. Det har vi hørt! Men sådan har ingen det med advents og julens gentagelser! Dem tager vi imod som noget fortroligt og velgørende. Det er som at gense den elskede, og det bliver aldrig kedelig gentagelse.
Og husk, hvad Luther sagde: »En kristen skrider fremad — ved til stadighed at begynde forfra.« Vi vokser i troen ved at indtage Guds Ords sunde mad igen og igen. Nu 1 december begynder vi forfra med alle de temaer, vi på et kirkeår vandrer igennem for at rustes til at leve som kristne her i verden.
Og husk: Det er ikke jul endnu, først advent! Derfor skal vi tage os god tid til at fordybe os i adventstidens ord og salmer. Inden julens festlys tændes.
Advent fortæller: Jesus Kristus er nær! Han kommer for at lede dig skridt for skridt igennem det næste år og give dig fornyet tro og håb til, at Han — i Guds time — vil komme og gøre en ende på al elendighed. Vil komme med evighedens morgengry af duftende Paradis! »Nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Natten er fremrykket, dagen er nær.« Vi kommer tættere og tættere på den forløsning, som hele verden sukker efter. Eller rettere: Den forløsning og befrielse kommer tættere og tættere på os!
Syndens og dødens og smertens nat, vi nu oplever, nærmer sig sin afslutning! Guds folk spejder mod morgengry!

Op! thi dagen nu frembryder,
som den ganske verden fryder;
op! thi nådens gyldne år
frem med lys og glæde går
(fra DS 76,1)